Tilbage til oversigten

SANGKRAFTCENTER – hvad er det nu lige, det er?

TEMA: SANGKRAFT

Sangens Hus har fået 17 millioner af stat og fonde til at skabe endnu flere sangkraftcentre i hele Danmark i projektet, Sangkraft ’25. Men hvad er et sangkraftcenter overhovedet? Hvad giver det lokalsamfundet at have et sangkraftcenter? Og hvordan adskiller sangkraftcenteret sig fra eksempelvis musikskolen? Læs med og find ud af hvorfor I ikke vil undvære et sangkraftcenter i jeres kommune.

Kort fortalt er et sangkraftcenter en organisation, hvor en række lokale kræfter er gået sammen om at skabe mere sang til gavn for lokalområdet. Et sangkraftcenter erstatter ikke noget andet. Derimod lægger det til, støtter op og fylder ud der, hvor der er behov, og det bygger bro mellem sangmiljøer i fx musikskole, erhvervsliv, foreningsliv, kirke, bibliotek, kommune, lokale ildsjæle, uddannelsesinstitutioner.

Målet med sangkraftcentrene er at gøre sangen mere tilgængelig i hele Danmark. Man kan se dem som ressourcecentre, der kan drive muligheder og tilbyde landets borgere adgang til en bred vifte af sangfællesskaber.

Det enkelte sangkraftcenter beslutter selv hvilke sangaktiviteter, der skal søsættes og med hvilke samarbejdspartnere. Sangmiljøerne og kommunerne er forskellige landet over. Derfor ser sangkraftcentrene også forskellige ud og har varierende fokus – nogle steder er der masser af fællessangsarrangementer, og andre steder har man måske særlige traditioner op til jul og nytår. Fælles for dem alle er, at et sangkraftcenter er en samlende kraft på tværs af de spillere, der i forvejen er til stede lokalt. Sammen er der basis for at udvikle nye tiltag og projekter til glæde og gavn for borgerne i lokalområdet.

Sang giver nemlig mulighed for at skabe bånd og samhørighed på tværs af køn, etnicitet, alder og sociale lag. Det overordnede formål med sangkraftcentrenes arbejde er derfor, at vi i højere grad skal anerkende og bruge sang som en samfundsressource. Vi kan tænke sang som en del af løsningen på forskellige samfundsproblematikker, samtidig med at sang stadig bliver en anledning til store kunstneriske oplevelser og udfoldelser og noget, man kan blive dygtig til.

Foto: Ard Jongsma for Sangens Hus

Et sangkraftcenter skaber mere sang flere steder

”Ja, okay…” tænker du måske. ”Men hvad laver et sangkraftcenter?”

Et sangkraftcenter er kendetegnet ved at søsætte forskellige projekter med sang som omdrejningspunkt. Det kan være et elitært arbejdende kormiljø – både for piger og/eller drenge/unge mænd. Hér arbejdes der med at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for, at både kor og sangere kan udvikle sig optimalt. Men det kan også være fokuseret på at udvikle og gennemføre breddeprojekter, der fremmer sangen i fx folkeskolen, daginstitutioner, kor, foreninger, erhvervsliv etc.
Nogle konkrete eksempler på forskellige tiltag kunne være:

• Sangkraftcenteret, Thy Sangskole:

I Thy blev der igangsat et samarbejde mellem kormiljøet og en lokal folkeskole. Samarbejdet udviklede sig til et konkret helårsforløb, hvor dirigenter fra kormiljøet og en sangkonsulent varetog den obligatoriske musikundervisning i 2. klasse.
På den måde kunne folkeskolen trække eksterne ressourcer ind til at dække musikundervisningen. Samtidig fik eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med elitemiljøet og blev inviteret ind til at deltage i koncerter med de to lokale ’fyrtårne’: Thisted Kirkes Drenge-Mandskor og Nordvestjysk Pigekor. Dette pilotprojekt har givet erfaringer til en videre udvikling af et godt samarbejde mellem grundskoler, kirkekor og organister og en fantastisk kobling mellem bredde- og elitearbejde. Eksempelvis kan skolens lærere og pædagoger også få inspiration til deres egen undervisning.

• Sangkraftcenteret, Haderslev Sangakademi:

I Haderslev udsprang sangkraftcenteret, Haderslev Sangakademi, fra Domkirken og dens arbejde med elitekor. I dag samarbejder sangkraftcenteret fortsat med Domkirken og har derfor et stort fokus på elitekor. For at holde et højt sangfagligt niveau i korene har sangkraftcenteret igangsat et samarbejde med den lokale musikskole. Hér modtager koristerne solosangundervisning, så nu er der et imponerende antal klassiske sangere i musikskolen, og sådan kan sangkraftcenterets aktiviteter give flere ’kunder i butikken’ hos andre kulturaktører. Når børn og unge bliver præsenteret for sang- og musikkultur, skaber det ringe i vandet, og så stiger efterspørgslen typisk også på klaver og andre instrumenter.

• Et andet eksempel – også fra Haderslev – er ”Sangmarathon”. Her inviterer sangkraftcenteret de lokale kor til en fælles koncert fx i et smukt kirkerum, og hvert kor bidrager med 15 min. program. Det skaber samhørighed, netværk og inspiration i det lokale kormiljø og kan være startskuddet til mere samarbejde. Mon ikke også sådan en begivenhed giver publikum lyst til at synge mere selv?

• Sangkraftcenteret, Mariagerfjord Korskole:

I Mariagerfjord Kommune har sangkraftcenteret, Mariagerfjord Korskole, igangsat det, de kalder ’Sundhedssang’ – et lungekor – som sangkraftcenteret driver i samarbejde med kulturskolen og kommunen til stor glæde for kommunens borgere.

Selvom sangkraftcentrene kan se forskellige ud, have forskellige projekter og vægte elite/bredde forskelligt, er et fælles formål for alle sangkraftcentre at understøtte og videreudvikle sangen i Danmark, både den folkelige sang, skolesang, fællessang og sang på eliteniveau.

En anden vigtig opgave for sangkraftcentrene er at understøtte og opkvalificere både frivillige og fagpersoner, da de lokale kræfter og kompetencer er en forudsætningen for at skabe endnu flere aktiviteter med sang i centrum i hele landet.

Alle sangkraftcentrene er en del af det nationale netværk, SangkraftDanmark, hvor sangkraftcentrene arbejder sammen for at langtidssikre det arbejde med sangen, som ellers ofte står og falder med lokale ildsjæle, og for at skabe synergi mellem bredde- og elitearbejdet med sang. Det betyder konkret at sangkraftcentrene kan arbejde både lokalt, regionalt og nationalt ved at være med i projekter, som er lokalt forankrede, men som samtidig rækker ud i resten af regionen og/eller landet.

Foto: Ard Jongsma for Sangens Hus

Et sangkraftcenter lægger til

”Men vi har allerede en musikskole, hvorfor skal vi også have et sangkraftcenter – er det ikke det samme?”

Sangkraftcentre og musikskoler, kan nogle gange have snitflader og ligne hinanden, men der er forskel. En musikskole arbejder typisk med et 0-25 års perspektiv. Hér er der fokus på børn i skolealderen, sangaktiviteter for børn i fritiden og forpligtende samarbejder med dagtilbud og skole. Et sangkraftcenter arbejder i højere grad for at udbrede sang i et 0-100 års perspektiv. Sangkraftcenteret laver sangaktiviteter for både børn og voksne og for alle typer af borgere fx sundhedssang, sang for psykisk sårbare og sang mod stress. Begge institutioner har altså deres fulde berettigelse og et sangkraftcenter skal ikke erstatte noget andet men snarere lægge til.
Et sangkraftcenter skal derfor i højere grad ses som en samarbejdspartner og en katalysator for flere muligheder – blandt andet for at arbejde regionalt og nationalt, men også for at styrke kommunen internt, som i eksemplet med Haderslev Sangakademi: Hér ”drypper” det på musikskolen, der har fået flere sangelever, fordi man skal gå til solosang, hvis man vil synge i elitekor.

På den måde giver et sangkraftcenter ganske enkelt endnu mere sang til borgerne: Sang i børnehaver, lungekor, elitekor, fællessang på biblioteket, morgensang på skoler, sang og dans på plejehjemmet, koncert med kirkens kor…
Man kan sige, at et sangkraftcenter tager medansvar for sangen og den sanglige udvikling i et lokalområde – ofte i samarbejde med andre aktører. For et sangkraftcenter står sjældent alene.

Et sangkraftcenter samarbejder med andre

En af de fornemmeste opgaver for et sangkraftcenter er nemlig at arbejde sammen med og på tværs af de mange tiltag, der allerede eksisterer i lokalmiljøet. På den måde bakker sangkraftcentrene op om og videreudvikler på de sang- og musiktiltag, som allerede eksisterer.
Men et sangkraftcenter kan også være en vigtig direkte samarbejdspartner for kommunen, og hjælpe kommunen med at varetage forskellige opgaver. Nogle eksempler er: Kursus i team building, synlighed og branding af kommunen, opkvalificering og styrkede tiltag på børne-/unge- og ældreområdet og kulturoplevelser for alle i kommunen.

Er du ramt af FOMO (”fear of missing out”, red.)? Det kan vi godt forstå. Der er nemlig meget at hente ved at have et lokalt sangkraftcenter: Større sammenhængskraft i kommunen, gladere børn, mere aktive ældre, livsbekræftende oplevelser og kunstneriske udfoldelsesmuligheder.
Mulighederne er mange, og vores budskab er klart: Alle har en stemme – lad os bruge vores sammen!

Du kan læse mere om projektet, Sangkraft ’25 på https://sangenshus.dk/sangkraft25/
Læs mere om SangkraftDanmark på https://sangenshus.dk/sangkraftdanmark/ 
Find flere gode grunde til at synge på https://videncenterforsang.dk/

Kontakt

For mere information eller spørgsmål kontakt projektleder, Lise Juliussen, på lj@sangenshus.dk / Tlf direkte: 61661679

Fakta om Sangkraft ’25

• Sangkraft ’25 har et budget på 17 mio. kr. bestående af 5 mio. kr. fra hhv. Ole Kirks Fond og Det Obelske Familiefond samt 7 mio. kr. fra en bevilling på statens Finanslov for 2021 og 2022. Hertil kommer der også lokal medfinansiering på minimum 10 mio. kr. i projektperioden.
• Målet er, at der i 2025 er minimum 25 sangkraftcentre spredt ud over hele landet.
• Landets 28 sangkraftcentre er organiseret i netværket SangkraftDanmark.
• Sangens Hus tilbyder assistance og midler til undersøgelsesfasen og den videre proces.
• Projektet er muliggjort med støtte fra Den danske stat, Det Obelske Familiefond og Ole Kirk’s Fond.

Tilbage til oversigten