Ny kampagne: Sang samler Danmark
I perioden fra uge 38 til uge 42 sætter Sangens Hus i ny kampagne fokus på sangkraftcentrene og det store arbejde med sang, som foregår i hele landet.
Gennem fem videoprodukter i fem uger vil vi i samarbejde med sangkraftcentrene fremhæve mange af de sammenhænge, hvor sang samler mennesker.
Kampagnen har overskriften “Sang samler Danmark”, og for hvert videoprodukt nævner vi, hvem sangen samler.
Se videoprodukter og overskrifter nedenfor.
Sang samler børn og pædagoger
Hør pædagogerne Lise og Anne fra Fuglereden i Assens fortælle, hvordan sang er blevet en uundværlig del af deres og børnenes hverdag. “Sang, det kan vi sammen” – uanset alder, interesser eller baggrund.
Sang samler børn og pædagoger hver dag. Læs bl.a. artiklen om årets Små Synger Sammen-dag for alle førskolebørn i landet, og find ud af hvordan den nationale sangdag skaber fællesskab og glæde blandt børn og voksne i en børnehave og dagpleje. Læs artiklen om Sangglade børn, og hør hvordan forældre oplever, at sangen gør en forskel for deres børns hverdag i daginstitutionen.
Sang samler lokalsamfund
Hvad er et sangkraftcenter? Og hvor mange børn og voksne samler et sangkraftcenter egentlig med sit arbejde? Få svaret i videoen ovenfor.
Sang samler lokalsamfund over hele landet. På SyngDanmarks hjemmeside får du et samlet overblik over, hvor i landet vi har sangkraftcentre. Dyk ned i hvert enkelt sangkraftcenters hjemmeside for at se mere om deres fantastiske arbejde med at fremme sangen både lokalt og regionalt.
Sang samler mennesker
Hør hvordan et sangfællesskab skaber glæde og fællesskab mellem ny- og gammeldanskere i videoen ovenfor.
Det gælder såvel for kor som for sangfællesskaber og fællessang, at sangen knytter os sammen. Læs bl.a. Videncenter for Sangs artikel om, hvordan sang giver fællesskab for både børn og voksne.
Sang samler bredde og elite
I sangkraftcentrene er bredde og elite to sider af samme sag, og der er stor sammenhæng i branchen. Hvis vi ikke arbejder med sang i bredden, vil der ikke være sang i eliten – og det samme gælder omvendt. Se eksempler på det i videoen ovenfor.
Sang samler seniorer
Se hvordan vores ældre medborgere synger, danser og har det godt i videoen ovenfor.