Kurser i ledelse af demensvenlige sangaktiviteter
I Sangens Hus udbyder vi kurser, så du kan blive klædt på til at lede demensvenlig fællesssang og demenskor.
Kurser
Sangens Hus udbyder i samarbejde med Aalborg Universitet og Alzheimerforeningen kurser i ledelse af demensvenlige sangaktiviteter. Vi udbyder to forskellige kurser:
- Kursus i ledelse af demenskor og demensvenlige kor. Kurset er med fysisk fremmøde og henvender sig til dig, der ønsker viden og redskaber til at målrette og tilpasse korsang til mennesker med demens. Kurset koster 495,- pr. deltager.
LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
- Online-kursus i ledelse demensvenlig fællessang. Kurset er et gratis online-kursus på 2 timer og henvender sig til dig, der varetager aktiviteter med demensramte borgere, og som ønsker viden og redskaber til at lede demensvenlig fællessang.
LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
Hvorfor demenskor?
Forskning viser, at gruppesang har en positiv effekt på helbred og trivsel hos mennesker med demens. Det skyldes bl.a., at den musikalske hukommelse er overraskende velbevaret, selvom man har demens, og den del af hukommelsen kan aktiveres via sang.
Da sang både er en fleksibel, motiverende og inddragende aktivitet, anbefales det bredt som en relevant indsats til bl.a. at fremme livskvalitet og fællesskab, modvirke stress og depression samt stimulere hukommelsen blandt mennesker med demens.
Hvad er et demenskor?
Et demenskor er en fælles sangaktivitet blandt borgere med demens, og ofte deltager pårørende, frivillige og medarbejdere også.
Man skelner mellem demenskor og demensvenligt kor.
Et demenskor består af en gruppe mennesker, der har demens, samt evt. deres pårørende. Sangaktiviteten er nøje tilpasset deltagernes mentale tilstand og formåen.
Et demensvenligt kor kan fx være et seniorkor, hvor nogle af deltagerne har milde til moderate udfordringer med hukommelse, koncentration o.l.. Korlederen har vidne og indsigt til at tage højde for disse udfordringer, så alle rummes i koret.
Formålet med demenssang er at tilbyde samvær og meningsfuldhed i et kreativt og stimulerende fællesskab, hvor glæde og livskvalitet er i fokus. Det kan i praksis have mange forskellige former – alt fra et almindeligt, flerstemmigt kor til guidet fællessang.
Repertoiret kan spænde fra genkendelige melodier, der synges udenad, til krævende korsatser med komplekse partiturer.
Få synlighed i Aktivitetskalenderen
På Alzheimerforeningens hjemmeside kan du både finde og oprette demensvenlige aktivteter.
Har du allerede – eller har du planer om at oprette – et demenskor, så huske at skrive det i aktivtetskalenderen
Hvis du er i tvivl om, hvem du skal kontakte mhp. at opstarte et demensvenligt sangtilbud, kan du downloade vores “Gode råd til at oprette er demenskor” her.
Find en korleder i dit nærområde
På denne liste finder du kontaktoplysninger på personer, der har deltaget på et af de kurser, Sangens Hus har udbudt i samarbejde med Aalborg Universitet.
De har dermed viden og redskaber til at varetage demensvenlige sangaktiviteter, fx demensvenlig fællessang og demenskor.
Mangler I en, der kan varetage demensvenlige sangaktiviteter, hos jer, så ræk gerne ud til en demenskorleder i dit nærområde.
Listen opdateres løbende.
Kontakt
Administativ kontaktperson: Maria Dahl Buch, mb@sangenshus.dk, 20 60 08 27
Faglig kontaktperson: Lasse Skovgaard, lsk@sangenshus.dk, 30 57 30 41
Projektet er et samarbejde mellem Alzheimerforeningen, Aalborg Universitet, DR og Sangens Hus. Projektet er støttet af Lundbeckfonden.