Nye SBL-årskurser
Tilbage til oversigten

Nye SBL-årskurser

Selv om projektet Sang, bevægelse og læring (SBL) nu er afsluttet, lever det videre i nye former. Vi er nemlig slet ikke færdige med sangen i skolen!
Derfor er vi glade for at nu kunne åbne for tilmeldingen til vores SBL-årskurser, som løber i 2024/25.

Kurset er et kompetenceudviklingsforløb henvendt til dig, der underviser i musik i grundskolen – uanset om du er pædagog, nyuddannet eller erfaren musiklærer.

Kurset består af:

  • Fire kursusdage inkl. stemmetræning
  • Fire besøg i din undervisning samt sparring,
    som tilrettelægges individuelt

Du opnår øgede kompetencer indenfor:

  • Musikfaglig formidling til børn med fokus på samspillet mellem stemme, krop og bevægelse. Inddragelse af krop og bevægelse i musikundervisningen
  • Brug af egen stemme som undervisningsredskab og viden om børnestemmens udvikling. Opvarmning, stemmetræning og intonation i tæt sammenhæng med repertoire
  • Metoder til indstudering af nye sange og videreudvikling af kendte sange
  • Musiklærerrollen i relation til sang- og bevægelsesundervisning målrettet forskellige klassetrin og forskelligartede elever. Sætte klare læringsmål, planlægge aktiviteter, genkende tegn på læring og evaluere i et fremadrettet perspektiv
  • Refleksion over egen faglighed i forhold til at fremme såvel direkte sanglige og kunstneriske effekter som afledte effekter (bl.a. kognitiv udvikling, samarbejde, øget selvtillid)

Udgangspunktet er din egen praksis, og der stort fokus på, at det skal være nemt for dig at forankre de nye metoder og input i dit arbejde i hverdagen.

Læs mere og reserver din plads på årskurset.


Tilbage til oversigten