Tilbage til oversigten

Samarbejde om demenskor nomineret til Folkeoplysningens Pris 2024

En jury har udvalgt fem folkeoplysende initiativer, der er nominerede til at vinde Folkeoplysningens Pris 2024, som uddeles af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Blandt de nominerede er samarbejdet om Demenskor i Danmark, som Sangens Hus er en del af.

De nominerede til Folkeoplysningens Pris 2024 er nu fundet, og det er et stærkt felt på fem initiativer, der er med i slutspurten om at vinde prisen.

De nominerede er:

  • Vild med Vilje
  • Maratonsang
  • Det store ålegræsinitiativ
  • Demenskor i Danmark
  • Andelsgaarde

Demenskor i Danmark skaber bl.a. sangaktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende over hele landet.

Blandt denne gruppe er ensomhed og isolation et udbredt problem, men gennem tilpasset gruppesang kan man fremme livskvalitet og fællesskab, modvirke stress og depression samt stimulere hukommelsen.

Demenskor i Danmark er et delprojekt under den samlede indsats, “Sammen om demens”, som er skabt i et partnerskab mellem fire aktører: Aalborg Universitet, Sangens Hus, Danmarks Radio og Alzheimerforeningen.

Læs mere om samarbejdet på sangenshus.dk/demenskor

Fejrer folkeoplysningens sammenhængskraft

De fem nominerede er blevet udvalgt af en jury blandt i alt 28 indstillinger til prisen.

Prisen uddeles af Dansk Folkeoplysnings Samråd for at fejre folkeoplysningen og den sammenhængskraft, som den skaber i samfundet. Prisen, der er på 10.000 kroner, uddeles på Folkeoplysningens Dag den 30. oktober, som Dansk Folkeoplysnings Samråd afholder.

Tidligere vindere er Grønne Nabofællesskaber og initiativet March Mod Ensomhed.

Du kan læse mere om Folkeoplysningens Pris og de fem nominerede på: https://dfs.dk/nyheder/nyheder/fem-nominerede-til-folkeoplysningens-pris/


Tilbage til oversigten