Små Synger Sammen – en national sangdag for alle førskolebørn i Danmark
Små Synger Sammen er en årlig sangdag for landets førskolebørn. Alle børn i vuggestuer, børnehaver og dagplejer er inviteret til at synge med. I år er det torsdag den 12. september.
Daginstitutionerne arrangerer deres egen sangdag – så alle kan være med på deres helt egen måde med de sangaktiviteter, de synes er sjove. Man kan for eksempel:
- Synge på legepladsen
- Synge med de ældre på plejehjemmet
- Syng for de travle rejsende på stationen
- Syng sammen med børnenes familie om eftermiddagen
Biblioteker og kulturhuse landet over springer også med ombord på sangdagen og inviterer flere af byens dagsinstitutioner til en samlet Små Synger Sammen-dag.
I år synger vi om havets dyr
Temaet i 2019 er ’Havets dyr’. Med sange, der handler havets dyr, går børnene gennem sange på opdagelse i universet under vandets overflade. Børnene kommer til at synge sange om Blæksprutten Olsen, Syv Sære Sild og den velkendte sangleg ’Ro, ro, ro din båd’.
Hent inspirationsmaterialet her
Fælles inspirationsmateriale
Sangens Hus’ sangkonsulenter udvikler hvert år et inspirationsmateriale med input, idéer og gode råd til sanglege, der passer til de forskellige aldersgrupper for 0-6-årige.
Inspirationsmaterialet er udviklet med udgangspunkt i årets tema og bygger på sangkonsulenternes viden og erfaring med arbejdet omkring børn og sang i projekt Sangglad.
Små Synger Sammen – en del af Sangglad
I 2018 overgik Små Synger Sammen fra DR til Sangens Hus’ projekt Sangglad. Sangens Hus’ videreførelse af Små Synger Sammen holder fast i de allerede velkendte traditioner omkring den nationale sangdag. Derfor bliver Små synger sammen stadig afholdt hvert år den anden torsdag i september.
For flere oplysninger, kontakt udviklingschef i Sangens Hus, Heidi Kudahl, på heidi@sangenshus.dk eller telefon 27 57 20 10.
Besøg Sangglads hjemmeside og find mere info om Små Synger Sammen og projekt Sangglad.