Tilbage til oversigtenOplæg til ‘Sangens Tænketank’
Af Heidi Kudahl, Udviklingschef i Sangens Hus
Vi har ikke glemt at sanglivet bakser med udfordringer som kendes fra mange andre dele af samfundet: Aldersprofilen i amatørlivet, frivillighed, fagligheden i børne-ungesegmentet, prækære ansættelsesforhold for en del af de professionelle. Heldigvis er der mange dygtige mennesker på sagen. Derfor vil vi her tillade os at tage et andet udgangspunkt, nemlig at:
Det går godt for sangen i Danmark. Der er 9. januar oprettet 727 kommende fællessangsarrangementer i Kulturnaut. Der er 10.150 arrangementer under søgeordet kor, fordelt på 3965 steder. Der er 1.993 registerede babysalmesangsarrangementer.
I 2020 er borgerne inviteret til både et kæmpe alsangsprojekt og til at fejre genforeningen. Vi er godt på vej mod 100 Sangglad-certificerede daginstitutioner, og mange kommuner har valgt at prioritere den faglige udvikling af musiklærere i folkeskolerne gennem eksempelvis opkvalificeringsforløbet Sang, bevægelse og læring.
Konservatorierne opretter efteruddannelser med fokus på sang. Musikskolerne styrker sig politisk og organisatorisk med en ny fælles forening for musik- og kulturskoler. Højskolerne, en af de bevægelser, der har været med til at forme det moderne Danmark, forbereder 19. udgave af Højskolesangbogen.
Radio om sang vinder internationale priser. En følelsesladet debat om en dansk sang er stærk nok til at aflede opmærksomheden fra en finanslovsafstemning.
Sangens Hus oplever så stor tilslutning til sangprojekter, at man knapt kan rekruttere kvalificerede fagpersoner nok til at efterkomme efterspørgslen, mens temaer som ’læring med kroppen forrest’, ’kultur på recept’ og ’omsorgssang’ har fundet vej ind i de kommunale forvaltninger.
Mængden af positive forskningsresultater om betydningen af kulturaktiviteter, musik og særligt sang, vokser. Hele viften fra biokemi og hjerneforskning til sociologi er med, og konklusionen kan sammenfattes som barnet synger det i Sangglads signatursang: Sang er godt, sang er sundt, syng året rundt!
Her kunne vi afslutte med den åbenlyse konklusion: Det er indlysende at sangen har værdi, det er værdifuldt at synge. Punktum.
Vi kan også se frem: Vi skal hver dag styrke og udvikle sanglivet og arbejde med de udfordringer, som vi indledningsvis parkerede. Men lad os benytte de gode tider til også at tænke over hvad det næste bliver.
Hvad er det særlige ved det vi gør og det vi kan? Hvad er det for en evne, der sætter korlederen i stand til at designe og lede processer, som på relativt kort tid kan samle et flere timer langt korværk til en kunstnerisk helhed? Hvad er det for personlige egenskaber som skal til for at udvikle en rolle i en musical og lære den udenad, og hvad med de mange, mange år med dedikeret og struktureret øvning som går forud? Hvad er det der gør, at det kan fungere med 60 børn i et børnekor, når 20 børn i andre sammenhænge er en udfordring? Hvad er det for en kombination af mod, frihed og håndværk der skal til for at skrive en popsang? Hvoraf opstår åbenheden i et ”åbent sangfællesskab”?
Og så kunne vi tænke videre: Hvad er det vi kan bidrage med og tage ansvar for, ud over vores egen branche, ud over det, vi opfatter som vores hjemmebane i kulturlivet – hvad er det for samfundsopgaver, vi kan være med til at løse?
Lad os blive mere konkrete.
FNs verdensmål er ved at udvikle sig til standarden inden for strategisk arbejde. Mål 4 handler om kvalitetsuddannelse, her står blandt andet: ”De boglige færdigheder er dog kun en del af den samlede uddannelse, som også skal danne børnene til at kunne leve sammen fredeligt og forstå menneskets forhold til naturen. Begge dele er kritisk vigtige for en bæredygtig fremtid”. Med den viden der er om sangfællesskabers samlende og brobyggende egenskaber, kan vi måske give en hånd med her. Samme tankegang kunne gælde mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, som skal være ”inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige”.
En anden international standard er Bruntlandrapportens definition af bæredygtighed i tre dimensioner: En social, en miljømæssig og en økomomisk – og der er meget snak om at tilføje ”god governance” som et fjerde parameter. Fremover kan vi måske overveje hvad vi som branche kan bidrage med efterhånden som efterspørgslen på positive resultater på disse parametre bliver tydeligere. Hvad er en god balance mellem mennesker og teknologi (herunder f.eks. medicinsk teknologi), mellem samfund, fællesskab og forretning, mellem boglig og kropslig læring, mellem ferien i Thailand og korlejeren i Thisted? Og kunne man forestille sig, at kompetencer inden for sang og musik også kunne være attraktive på andre fagområder?
Finansministeriet har opgjort de kreative erhvervs andel af den private beskæftigelse til 5,8 %. Hertil kommer de offentligt ansatte som arbejder inden for det kreative område. Omsætningen på det private område var i 2016 234 mia. og afledte effekter på yderligere ca. 110 mia. Vi ved ikke hvad det offentlige kreative arbejde ”koster”. Undervisning og udøvende kunst er ikke med i opgørelsen. Den private del af branchen bidrog i 2016 med 93. mio til BNP. Danmark eksporterer allerede demokrati, renovation, ældrecentre, børnehaver og apropos det digitale har vi også udmærket os inden for teknologiske løsninger som løser samfundsmæssige og sociale udfordringer, f.eks. inden for bæredygtigt forbrug. Kunne man drømme om i fremtiden at eksportere fællessang efter dansk model, sangledelse og -pædagogik eller måske skabe teknologiske løsninger til international realtime co-produktion mellem kunstnere fra mange lande?
Vi kan umuligt være de eneste i verden der har disse tanker, men med branchens samling, den politiske opbakning til både sang og det nye fokus på værdien i de kreative erhverv generelt, samt de mulighedsskabende nationale fonde, har vi en styrkeposition. Opgaven er at blive konkret, være tilstrækkelig modige til at tage telefonen og tilbyde vores faglighed til dem, som endnu ikke kender den.
Tilbage til oversigten