Tilbage til oversigten
Kom til konference om sang i skolen
Fredag den 9. februar 2024 inviterer Sangens Hus til en konference med fokus på at styrke vilkårene for sang i skolen. Det foregår kl. 8.00-15.00 i Odense.
Regeringen har sat sang i skolen på dagsordenen. Det har affødt en debat om betydningen af sang og om, hvordan sang organiseres som en del af skolens hverdag. Derfor inviterer Sangens Hus alle interessenter omkring folkeskolen til inspirationskonference for at afsøge, hvordan vi sammen får udviklet sang som en del af skolens kultur, organisering og prioriteringer. Dagen byder på oplæg og debat om sangens betydning for trivsel og dannelse. Ligeledes vil vi drøfte barrierer og muligheder for mere sang i skolen.
Tilbage til oversigten