Sangkonsulenterne kommer!
Sangens Hus er vokset. Små og store projekter har set dagens lys, og i den forbindelse er nye kolleger kommet til. Det samme er en ny faglig betegnelse: Sangens Hus beskæftiger lige nu 16 sangkonsulenter, og meget snart er der er behov for endnu flere. Men hvad er en sangkonsulent egentlig?
Sangens Hus’ to største projekter indtil videre, målt på økonomi og geografisk udbredelse, er Sang, bevægelse og læring og Sangglad, som har til formål at styrke sangen i henholdsvis folkeskoler og daginstitutioner. Hensigten med projekterne er at give børn og unge et fortroligt forhold til deres egen stemme, større sangglæde og mere udviklede musikalske færdigheder, og begge projekter beskæftiger sangkonsulenter, som arbejder tæt sammen med musiklærere og pædagoger i de deltagende institutioner. Sangkonsulenternes fokus ligger med andre ord en stor del af tiden hos de voksne. Hvorfor ikke fokusere direkte på børnene?
Praksisnær formidling gør forskellen
Heidi Kudahl, teamleder for landets første hold af sangkonsulenter, fortæller:
”Sangkonsulent-rollen blev defineret i et pilotprojekt, som gik forud for Sang, bevægelse og læring. Her oplevede vi, hvordan det var muligt at give en række musiklærere i grundskolen et betydeligt sangfagligt løft ved at arbejde meget praksisnært ud fra princippet ’se det først, prøv det selv, lær det fra dig’. Altså at lærerne selv først fik en 1:1 oplevelse af det nye stof og de nye metoder, så de kunne gå tilbage og undervise i klasserne med et indefra-kendskab til det hele.”
Det besvarer samtidig spørgsmålet om, hvad forskellen er på en sangkonsulent og en sangpædagog. Heidi Kudahl fortsætter:
”Ofte har man valgt at køre forløb rundt omkring, hvor man henter en sangpædagog ind, som kommer et antal gange og arbejder med børnene, giver en masse energi og får det hele til at klappe. Men bagefter står læreren i samme situation som før – i bedste fald med ny inspiration og lidt nyt repertoire, men sjældent med nye redskaber at arbejde videre med, og så er man hurtigt tilbage ved udgangspunktet. En sangkonsulent er i mange tilfælde også uddannet sangpædagog, men arbejder på en anden måde. Hendes eller hans fokus er at videreformidle sin faglige viden, så den sætter lærere og pædagoger uden sanguddannelse i stand til at arbejde selvstændigt med sang på så højt niveau som muligt. Så ideelt set er sangkonsulentens opgave at gøre sig selv overflødig – eller i hvert fald undværlig.”
Daginstitutionerne kommer med
Med A.P. Møller Fondens opbakning til Sang, bevægelse og læring kunne Sangens Hus’ nye hold af sangkonsulenter trække direkte på erfaringerne fra pilotprojektet. Lidt anderledes forholdt det sig, da Nordea-fonden kort efter gav tilsagn om støtte til Sangglad – 100 certificerede sangprofil-daginstitutioner over hele landet. Her var det nødvendigt med et pilotprojekt, hvor sangkonsulenter og daginstitutionspersonale i samarbejde kunne undersøge og definere, hvad der skal til for at udvikle og etablere en langtidsholdbar sangkultur og blive en selvkørende sangprofilinstitution.
En af de sangkonsulenter, der har været med i dette arbejde, er Stine Bundoline Pedersen. Om det fortæller hun:
”Indtil nu har det handlet meget om at få skabt nogle rammer og retningslinjer, så vi i teamet er sikre på at komme omkring alt det, der er vigtigt at få formidlet videre. Fx hvad er et godt basisrepertoire, hvordan kan vi arbejde med kvalitet i sangen, puls og rytme og så videre”.
Og teamet er vigtigt, understreger Stine:
”Jeg har altid savnet kolleger! I sangkonsulentteamet er der endelig nogen at sparre og videndele med, og det er jo fantastisk hvad der er samlet af ressourcer i det team. Nu er det hele stadig ret nyt, og da vi arbejder forskellige steder i landet har vi ikke været samlet så mange gange endnu, men det er tydeligt at med viljen til at dele viden og erfaringer med hinanden kan vi blive et fagligt super-team.”
Et trygt rum
Ude i daginstitutionerne, hvor sangkonsulenterne arbejder enkeltvis med det pædagogiske personale, handler det rigtig meget om lydhørhed og samarbejde. En vigtig pointe i Sangglad er, at hver daginstitution skal udvikle sin egen måde at være sangprofilinstitution på. Sangkulturen skal være tilpasset stedet – ikke omvendt. Derfor taler Stine Bundoline Pedersen om at arbejde ’med en konstant finger i jorden’:
”Stemningen er god, pædagogerne er virkelig glade, nærmest taknemmelige, for det vi har sat gang i. De kan se at sangen giver mening, og samtidig er flere stadig lidt generte og tilbageholdende – det er jo nogle nye situationer for dem. Så det er meget vigtigt for mig, hurtigst muligt at få skabt et trygt rum, hvor de tør at komme på banen i arbejdet med sang, så de kan få lov at opleve, at de selv kan og at det virker. Det er dér, de for alvor oplever hvor meningsfyldt det er.”
Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at rejsen mod sangcertificeringen er en proces, som foregår i samarbejde, fortsætter Stine:
”Som sangkonsulent er det afgørende, at man kommer som én der sætter en fælles proces i gang, og ikke som én der ved det hele. Jeg har min faglighed, og pædagogerne har deres. Jeg giver sparring, men spejling den anden vej er lige så vigtig. Jeg lærer også hele tiden af dem”.
En dyd af nødvendigheden
Formuleringen ”at lære i et trygt rum” går igen, når Heidi Kudahl fremhæver endnu en af fordelene ved at lade den sangfaglige opgradering foregå ude, hvor den virkelige målgruppe – børnene – har deres dagligdag:
”Når vi ved at børn lærer bedst i trygge relationer, giver det god mening at vi retter vores indsats hen hvor de i forvejen har de bedste forudsætninger for at lære nyt. Der gælder det så om at arbejde i forløb, hvor der er tid til at indlejre det nye i praksis og på den måde skabe en reel forandring. Punktnedslag virker ikke.”
I folkeskolerne er Sang, bevægelse og læring i fuld gang, og til sommer får daginstitutionerne fra Sangglads pilotprojekt deres certifikater på, at de kan noget særligt med sang. 23 nye institutioner kommer med i Sangglad fra september, og så bliver der for alvor bud efter sangkonsulenterne. Som i øvrigt blev opfundet, fortæller Heidi Kudahl, ved at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne:
”helt nøgternt har vi jo set på, hvordan man kunne få mest sang for pengene. Hvordan kan vi nå flest børn og unge med højst mulig kvalitet, når vi netop kun har råd til punktnedslag, hvis vi vil sende sangpædagoger ud og arbejde direkte med børnene. Det har vist sig, at sangkonsulentmodellen fungerer rigtig godt. Lærernes og pædagogernes tilbagemeldinger er, at det virker. Vi hører igen og igen, at det sangfaglige løft, de får i mødet med sangkonsulenterne, har betydet at sangen har fået en central plads i deres undervisning og pædagogiske praksis. Og som en ikke uvæsentlig sidegevinst har vi med sangkonsulenterne skabt en ny sangfaglig jobprofil.”