Sangkonsulenter til Sangens Hus
Sangens Hus udvider sit sangkonsulent-team med henblik på opgaver på Lolland og Falster. Ansøgere som ikke bor i området er velkomne til at søge, og angive i ansøgningen hvordan arbejdet vil kunne tilrettelægges.
Som sangkonsulent i Sangens Hus bliver du del af et team i et stærkt fagligt miljø, og du bliver tilknyttet et nationalt netværk af sangaktører, herunder de regionale sangkraftcentre og sangcentre. Stillingen kan evt. være i kombination med ansættelse på de lokale musikskoler.
Sangens hus udruller løbende sangprojekter. De ledige stillinger vedrører i første omgang projekt Sangglad, hvor 100 daginstitutioner, Nordea fonden og Sangens Hus samarbejder om at skabe glade og kreative børneliv med udgangspunkt i sangen.
Læs mere her: www.sangglad.dk
Sangkonsulentens hovedopgaver
- At observere i institutionen og gennem dialog og sparring at sætte retning på den lokale indsats
- Varetage sidemandsoplæring af de professionelle voksne – i dagligdagen, sammen med børnene
- Støtte udviklingen af en rød tråd i institutionernes sangpraksis og koblingen til læreplanen, samt evt. eksisterende toninger f.eks. sprog, inklusion eller bevægelse
- Bidrage til forældresamarbejdet
- Sparre og samarbejde med kollegaer i det nationale team
Faglige kompetencer
Vi søger en medarbejder, som har en fagligt relevant uddannelse inden for sang og har erfaring med holdundervisning. Du er f.eks. uddannet AM’er, sangpædagog eller musikformidler.
Vi lægger vægt på:
- Praktiske færdigheder og viden om sang i relation til børn
- Evne til at tilpasse din faglige indsats til netop den situation du befinder dig i
- Erfaringer med at inddrage bevægelse
- At du kan arbejde med stemmetræning på hold
- Interesse for førskoleområdet
Personlige kompetencer
Vi forventer at du:
- Vil tilegne dig konsulentfærdigheder og har evner for både at observere, lytte og vejlede
- Mestrer en positiv og anerkendende tilgang til mennesker
- Både kan planlægge og føre ting ud i livet. Du evner at justere og tilpasse et forløb efter målgruppens behov
- Er fleksibel i forhold til varierende arbejdstider og en svingende arbejdsbyrde
- Har rådighed over en bil. Der vil blive en del kørsel i forbindelse med konsulentbesøg.
Vi tilbyder:
- Et spændende job, som gør en forskel for mange børn og voksne
- Et job med mange muligheder for faglig og personlig udvikling og netværksdannelse
- Et levende og inspirerende miljø, hvor du får rig mulighed for at udfolde dig med dine gode initiativer
- Varierende arbejdsopgaver og stor mulighed for at påvirke indhold og metoder
- Høj grad af frihed og fleksibilitet mht. planlægning af egen tid
- Individuelt tilpasset stilling med gode muligheder for at kombinere med andet arbejde
Er du interesseret?
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Det er obligatorisk at deltage på den årlige sangkonsulentworkshop som holdes i Herning fra den 20.-22. juni 2019 i Herning.
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Udviklingschef i Sangens Hus, Heidi Kudahl:
heidi@sangenshus.dk
57 27 20 10
Leder af Roskilde Synger, Jacob Heide Madsen:
jhm@roskildesynger.dk
61 79 32 34
Ansøgning med CV og relevante bilag sendes på mail til kontor@sangenshus.dk hurtigst muligt, og senest den 1. februar 2019.
Samtaler afholdes hurtigst muligt herefter.
Sangens Hus’ vision er at skabe et mærkbart og målbart løft af sangen i Danmark gennem et stærkt og fokuseret samarbejde. Sangens hus er støttet af kulturministeriet og har herfra fire opdrag: videncenter, talentudvikling, sangkraftcentre og sangprojekter.
Sangens Hus arbejder endvidere sammen med en lang række aktører om at fremme sangen lokalt og regionalt.