fbpx
Korprojekt på Fyn går rent ind hos personer med Parkinson
Tilbage til oversigten

Korprojekt på Fyn går rent ind hos personer med Parkinson

I Odense har man et helt særligt kor, som gør en kæmpe forskel for personer, der lever et liv med Parkinson. I projekt ”Syng med Parkinson” undersøger man effekten af korsang hos personer med Parkinson, og der er ingen tvivl; de ugentlige fredage med fællessang og stemmetræning giver både mere socialt samvær og stor glæde.

I Seniorhus Odense omkranser en flok grå- og hvidhårede mænd og kvinder det digitale tangentinstrument – klaveret.

”Godt nytår.” Sådan lyder det fra hver en mund, i takt med at flere fynboer trasker ind ad døren til salen.

”Grethe! Juhu! Vi er her,” råber Ann Dybdal Eriksen, som er korleder for omkring 35 personer, der er dukket op til korsang denne fredag formiddag.

25 af korsangerne har alle det til fælles, at de er udfordret på deres stemme og taleevne. De lever et liv med Parkinsons sygdom og har sagt ja til at indgå i projekt ”Syng med Parkinson”. Det er Parkinsonforeningens Fynskreds og Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Region Syddanmark, der har fået mulighed for at starte et fynsk sangkor for personer med Parkinson og deres pårørende med støtte fra Ernst og Vibeke Husmans Fond.

Formålet med projektet er netop at forbedre korsangernes tale- og stemmefunktion. Inden koret startede op i september 2019, fik de undersøgt deres stemmer af en høre-tale-pædagog, som også vil måle stemmefunktionen, når korforløbet slutter til foråret.

“Sang gør mig glad og fri, og man kan høre, at man kan sige ordene, som man skal. Det er en befrielse, en lettelse, en glæde. Og det hyggelige samvær, vi har her. Vi har det både sjovt, og det er lærerigt.”

– Karin Christiansen

55-årige Karin Christiansen har Parkinson og synger i koret.

”Jeg var begyndt at tale meget langsomt, og jeg begyndte at stamme. Så tænkte jeg, at det var den perfekte måde at se på, om det kunne hjælpe,” siger Karin Christiansen og fortsætter:
”Min tale bliver bedre og bedre. Min stammen gjorde, at jeg lukkede helt af, sad nede i det ene hjørne og ikke sagde noget til de andre. Der er jeg blevet mere åben nu og har mere samvær med dem, jeg er sammen med.”

Korsang og øvelser styrker fysikken

”Sæt jer godt tilbage. Fødderne i gulvet. Vi laver lige et lille tjek-in,” siger Ann Dybdal Eriksen med rolig og dæmpet stemme, idet hun placerer sig på sin stol foran korflokken. Med ét ændrer korundervisningen form, som var det en yogatime.

”Vend håndfladerne opad. Luk øjnene. Vi mærker kontakten til stolen. Mærk jeres baglår. Mærk hænderne,” guider Ann Dybdal Eriksen. En ro breder sig i rummet, kun afbrudt af regndråber, der slår mod taget.

De gule stolper, der klæber sig til loft og gulv, går i et med lyset, men samler alligevel koret i to halvmåner rundt om Ann Dybdal Eriksen. 10 pårørende sidder side om side på bagerste række.

På anden række falder en mand med skaldet isse langsomt sammen, mens en anden foran ham åbner øjnene et par sekunder.

Thomas Correll på 67 år er en af de sangere med Parkinson, som udover stemmen også oplever problemer med fysikken.

”Jeg har det med at falde sammen. Og en af de ting man også skal kunne i et sangkor er at rette op. Så siger min kone også til mig hele tiden: ”ret så op”. ”Javel”, siger jeg så,” fortæller han.

Neurolog Anne Gersdorff Korsgaard forklarer, hvordan sang forbedrer fysikken.

”Sangundervisning er ikke bare at stå at synge. Man sætter muskler i gang. Man har vejtrækningsøvelser, som gør, at blodet ilter bedre. Man kan faktisk opnå, at folk der synger, nærmest får en oplevelse af fælles hjerterytme. Derfor kan sang være en genvej til generelt bedre fysik,” siger hun.

Til det formål har Ann Dybdal Eriksen valgt at variere korundervisningen.

”Vi laver lidt sang i starten, fx med Højskolesangbogen, hvor alle jo kender sangene og selv får lov at vælge. Så bygger jeg det op, så vi synger lidt, og så har vi lidt træning primært med stemmen. Indimellem er vi også begyndt at synge nogle korsatser, som vi også repeterer,” fortæller hun.

Et fællesskab der booster livsglæden

Tilbage i Seniorhus Odense er det tid til fællessang og flerstemmige satser. Alle griber om deres kormapper og gør klar til at synge ”Så tag mit hjerte” af Tove Ditlevsen, mens Ann Dybdal Eriksen indleder sangen med klaverspil.

De pårørende rejser sig fra stolen. Langsomt følger flere efter.

Også hos korleder Ann Dybdal Eriksen er gejsten i top, når det gælder både fællessang og stemmetræning.

”Nu sætter alle bissen på og suger,” siger Ann Dybdal Eriksen, mens hun med stort smil i ansigtet viser, hvordan mændene skal kaste deres ene arm ud, inden de synger sætningen: ”Aaar… Nu er det dit.”

Både pårørende og Parkinson-korsangerne gør bevægelserne efter.

En herre i front ryster på sine hænder, som får kormappen til at gøre det samme, lige indtil de når til det sted i teksten, hvor han kan kaste armen i vejret og bryde ud i en dybere klang.

”Aaar… Nu er det dit.”

”For hver kordag bliver jeg lidt bedre til at synge og bruge min stemme. At være opmærksom på min stemme og være opmærksom på min Parkinson i det hele taget.”

– Thomas Correll

Med projekt ”Syng med Parkinson” undersøger man også, om korsang forbedrer livskvaliteten, herunder livsglæde.

”Sang gør mig glad og fri, og man kan høre, at man kan sige ordene, som man skal. Det er en befrielse, en lettelse, en glæde. Og det hyggelige samvær, vi har her. Vi har det både sjovt, og det er lærerigt,” fortæller Karin Christiansen.

Neurolog Anne Gersdorff Korsgaard bakker op om de gode virkninger ved sang.

”Det at synge sammen er der i virkeligheden mange gode grunde til. For det første udløser det signalstoffer i hjernen, herunder dopamin-belønningsstoffet, som har stor betydning for vores velvære og motorik, serotonin, som har stor betydning for humøret, og oxytocin, som er det stof der også udløses, når vi ammer og elsker. Det giver stor samhørighedsfølelse, og derfor opstår det stærke fællesskab. Samtidig udløser det melatonin, som er vigtigt for en god nattesøvn, endorfiner, som hæmmer smerte, og immunoglobulin A, som øger vores immunforsvar, ligesom sang og musik kan nedsætte kortisol og gøre os mindre stressede,” fortæller Anne Gersdorff Korsgaard og fortsætter: ”Det at synge er en mental træning, fordi hjernen skal arbejde med nye mønstre, når man skal lære nye melodier. Og så har det vist sig, at sang i det hele taget stimulerer kreativiteten, og det har vi alle gavn af.”

For korleder Ann Dybdal Eriksen gør det indtryk at se en udvikling i Parkinsonkoret.

”Jeg kan bare se det i deres øjne. Der er mere energi. Med Parkinson falder man meget sammen i ansigtet, man mister mimikken. Og det er der stadig nogle der gør. Men jeg har mere kontakt med dem nu. Og der er også flere smil tilbage. Det er rigtig dejligt,” fortæller hun.

Thomas Correll glæder sig altid til korundervisningen.

”For hver kordag bliver jeg lidt bedre til at synge og bruge min stemme. At være opmærksom på min stemme og være opmærksom på min Parkinson i det hele taget,” siger han.

Både korsangere og korleder Ann Dybdal Eriksen ser frem til en helt speciel begivenhed i foråret. Korforløbet kulminerer nemlig med en afslutningskoncert fredag d. 3. april 2020, hvor det fynske Parkinsonkor synger nogle af de sange, de har øvet på de mange fredagsformiddage siden september sidste år. Det er fra kl. 12.30-15.30 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense, og ved afslutningskoncerten deltager Parkinsonkoret fra København og Frederiksberg også.

I Odense har korsangerne sunget dagens sidste sang.

”Den er 11.58. Har vi ikke gjort det godt?” spørger Ann Dybdal Eriksen ud i rummet.

”Jo,” bliver der sagt, “nu trænger vi også til en kop kaffe og en ostemad.”


Besøg Parkinsonforeningens hjemmeside og find mere info om projektet ”Syng med Parkinson”.

Læs mere om gode effekter ved sang på Videncenter for Sang.


Tilbage til oversigten