Edna Rasmussen: Sangens Hus’ skal være telefonnummeret til sang i Danmark
Tilbage til oversigten

Edna Rasmussen: Sangens Hus’ skal være telefonnummeret til sang i Danmark

TEMA: SANGGLADE MENNESKER

Hun har været musikskoleleder i Sønderjylland siden 1984, været leder for Haderslev Sangakademi, siddet i bestyrelsen i Statens Kunstråds Musikudvalg a to omgange og i advisory board og bestyrelsen for Sangens Hus. Og så har hun sunget i en masse forskellige kor. Mød Edna Rasmussen, der netop er fratrådt bestyrelsen for Sangens Hus.

 

Edna Rasmussen fik sin sangerdebut som 4-årig på Storebæltsfærgen en sen nattetime, hvor hun underholdt trætte rejsende med slager-sange og tidens populære toner. Siden er det i dén grad blevet til et liv med sangen som omdrejningspunkt.

– Jeg er uddannet folkeskolelærer, fortæller Edna Rasmussen.

– Jeg har aldrig fungeret som folkeskolelærer, fortsætter hun.

Det var sangen og musikken, som trak.

Sangen fyldte en del i hjemmet i det sønderjyske. Der blev sunget danske sange og salmer, og Edna har stadig farfarens højskolesangbog fra 1918. Ikke at hun kommer fra et hjem med klaver, før hun som teenager selv sparede nogle penge sammen, og der blev investeret i et. Hvilket den anden bedsteforælder, morfaren, i øvrigt blev rasende over. Det var frås. Der var huller i møblerne og pengene kunne være blevet brugt på så meget andet. På noget gavnligt.

Edna Rasmussen har altid sunget alt-stemmen. Selvom spændvidden måske snarere lå i omegnen af en mezzosopran, så synes hun det er meget sjovere at synge en anden eller tredjestemme, fremfor at synge den melodistemme, som alle kan. Med årene er alt-stemmen blevet det naturlige stemmeleje.

 

– Min mor har så tit sagt: ”Hvor er det ærgerligt, at han ikke nåede at opleve, at du kom til at leve af musikken,” siger Edna.

Og musikken har i dén grad været både en levevej og en passion gennem Ednas liv. Siden hun begyndte at synge i kor som 8-årig, har livet handlet om sang og musik.

– Jeg har gået på en skole, hvor der blev sunget rigtig meget. Også for eksempel i matematiktimerne, beretter Edna.

– Vi sang morgensang på skolen, men der var også mange timer, hvor vi indledte timen med en fællessang. Alle børn havde deres egen sangbog, og selvom det var en lille skole med blot 160 elever, så var der på et tidspunkt faktisk 3 kor på skolen. Vi havde en meget engageret musiklærer, og det betyder jo rigtig meget. Han var jazzmusiker, og på den måde kom den rytmiske musik også ind.

Siden dengang har Edna altid sunget i mindst ét kor. Bl.a. i det af Jens Johansen opstartede Åbenrock, der begyndte på Aabenraa Friskole i 1983, og i Søren K. Hansens Det Danske Kammerkor. Hun har i mange år også sunget i Haderslev Domkirke og været tilknyttet miljøet der – både som lønnet kirkesanger og som kammerkorssanger i Vor Frue Cantori. Det var også i miljøet omkring domkirken, at hun mødte sin mand.

Edna Rasmussen har altid sunget alt-stemmen. Selvom spændvidden måske snarere lå i omegnen af en mezzosopran, så synes hun det er meget sjovere at synge en anden eller tredjestemme, fremfor at synge den melodistemme, som alle kan. Med årene er alt-stemmen blevet det naturlige stemmeleje.

Musikalske – og organisatoriske og musikpolitiske kompetencer

Edna Rasmussen har ved siden af uddannelsen som folkeskolelærer bl.a. uddannet sig som rytmikpædagog og som korleder. Allerede som 26-årig blev hun i 1984 musikskoleleder i Sønderjylland. Først i Rødekro, og siden kommunesammenlægningen i 2007 i hele Aabenraa Kommune. Og det er hun stadig, her små 37 år senere. Derudover har hun siddet i bestyrelsen i Statens Kunstråds Musikudvalg a to omgange, været med til at arrangere Kor72 sommerstævner og siddet i  hhv. advisory board og bestyrelsen siden opstarten af Sangens Hus i 2014. I Sangens Hus’ bestyrelse er hun valgt som repræsentant for sangkraftcentrene. Oven i alle meritterne har Edna nemlig også været leder af Haderslev Sangakademi indtil marts i år.

– Jeg var først bestyrelsesformand i sangakademiet og blev siden administrativ leder. Det var ret naturligt for mig at sige ja til, fordi hele miljøet omkring domkirken og sangen jo var mit hjertebarn. I Sangens Hus har jeg siddet som repræsentant for sangkraftcentrene, men i og med at jeg har sagt min position som leder af Haderslev Sangakademi op, skal der vælges en ny repræsentant for sangkraftcentrene. Jeg er stadig dirigent for Haderslev Lærerkor, og så er jeg musikskolechef, og det er sådan det skal være de næste år. Så kan det være, at jeg starter et nyt kor, når jeg engang går på pension. Der er jo så mange, der gerne vil synge. Phillip Faber og corona og så videre får kredit for meget, men i min oplevelse, så var det opsving, vi har oplevet omkring sang, det var faktisk startet inden. Men corona-nedlukningen og fællessang via fjernsynet har selvfølgelig været med til at fremme en folkelig bevægelse. Jeg skal indrømme, at jeg på tidspunkter har været bekymret på fællessangens vegne, så det er kun godt, at der er en bevægelse hen imod mere fællessang.

Vi skal gerne være telefonnummeret til dansk sangliv. Sangens Hus skal ikke arrangere eller organisere eller styre alt. Men Sangens Hus skal vide alt. Et sted, der gøder jorden for sang og som samler trådene. Et knudepunkt for dansk sang.

Edna Rasmussen

Sangens Hus og Sangkraftcentrene

At fællessangen har fået en renæssance kan måske delvist tilskrives, at der siden 2014 har eksisteret en organisation, der varetager sangens interesser i hele Danmark, nemlig Sangens Hus.

– At det er lykkedes at etablere sangkraftcentre i så stor en del af landet allerede, gør, at Sangens Hus er blevet nøglespilleren i forhold til sang i Danmark. Sangkraftcentrene og Sangens Hus er indbyrdes afhængige af hinanden, eller måske snarere, de er to sider af samme sag. Sangkraftcentrene er Sangens Hus’ tråde ud i hele landet og ud til mange forskellige befolkningsgrupper, og samtidig er Sangkraftcentrene dybt afhængige af at have en paraply, som kan synliggøre og understøtte sangkraftcentrenes arbejde. Vi kan være nok så dygtige i Haderslev, Sønderborg eller i Assens, men hvis der ikke er en organisation, som kan samle og samle op på det hele, så kommer vi ingen vegne. Der er brug for, at der er nogen, der taler sangens sag i Danmark på et nationalt plan. Det har også været et af mine input i forhold til bestyrelsen i Sangens Hus: At vi skal være nøglespiller og vi skal forsøge at favne så bredt som overhovedet muligt. Vi skal gerne være telefonnummeret til dansk sangliv. Sangens Hus skal ikke arrangere eller organisere eller styre alt. Men Sangens Hus skal vide alt. Et sted, der gøder jorden for sang og som samler trådene. Et knudepunkt for dansk sang.

Breddearbejde og talentarbejde

Breddearbejdet og det talentudviklende går ifølge Edna Rasmussen hånd i hånd.

– Der findes ikke nogen elite uden bredde, siger hun.

– De to ting er altid meget tæt forbundne. Hvis ikke man har breddearbejdet, så får man aldrig etableret en elite. Og hvis ikke man har en elite, så befrugter det ikke breddearbejdet. Så kommer det bare til at rode i almindelighed. Breddearbejdet har lige så meget brug for eliten, som omvendt. Det siger næsten sig selv, at eliten har brug for en fødekæde. Der skal være en kritisk masse, for at man kan skabe en elite. Men bredden har lige så meget brug for eliten, for hvis man skal lave et breddearbejde med kvalitet, så skal man have nogle rollemodeller. Så skal man have noget at se op til. På den måde er det vigtigt, at eliten er med til at løfte bredden og tilføre hele breddearbejdet noget kvalitet, og eliten er jo også med til at uddanne dem, der skal arbejde med bredden. Så det er yin og yang. De er indbyrdes afhængige af hinanden og to sider af samme sag.

Sangens Hus benytter lejligheden til at takke Edna Rasmussen for hendes store arbejde med sang generelt – og selvfølgelig også for arbejdet i Sangens Hus’ advisory board og bestyrelse gennem årene. Edna afløses i bestyrelsen af Finn Svit (Mariagerfjord Korskole). Han er valgt af SyngDanmark som repræsentant i bestyrelsen.


Tilbage til oversigten